torsdag den 29. august 2013

Endelig færdig

Så blev jeg endelig færdig med havfrue sjalet! Det er lidt kedeligt projekt, men til gengæld er det færdige resultat det hele værd!!

Nu håber jeg bare at min veninde bliver glad for det;) det finder jeg ud af senere på dagen !
God dag til jer!
Lykke

søndag den 28. juli 2013

Aftenhygge!

Ungerne og manden sover. Jeg hygger med Barnaby, mokai og mit seneste hækleprojekt! Jeg har travlt det skal nemlig være færdig om to uger ( og der er lang vej igen).
God aften!
Lykke

onsdag den 24. juli 2013

Lykken er....

Dansk sommer, stranden, ferie og tid med ungerne! Så er livet skønt!

Lykke

søndag den 21. juli 2013

Barselsgave...

En skøn kvinde fra min Mødregruppe har fået en datter. En køn lille Regitze, og det kan da kun betyde en hjemmehæklet gave, ik?!  
Det blev til et barnevognstæppe og en lille prinsesse blæksprutte ( og så lige lidt købt, da vi var flere om gaven!!).


Jeg håber I alle nyder den danske sommer! Det gør jeg i fulde drag!
Lykke

fredag den 24. maj 2013

Kom indenfor hos Alma

Alma er fyldt tre år. Hun er derfor efter hende selv blevet en stor pige (her iført tøj og krone efter eget valg)! Vi tænkte det så var på tide at få en anden seng og gøre værelset nogenlunde færdigt( for helt færdig bliver jeg vist aldrig med noget som helst, da ideerne hele tiden kommer!)
Jeg er vild med alle farverne og det er den unge frøken også. Hun vil gerne være på værelset og fortæller ofte storebror at han skal gå ud ( men det er nok mere fordi det har han gjort med hende læng!)
Og nu hvor jeg sidder og ser billederne igennem kan jeg se at Alma har fået et værelse med mange forskellige ting fra blogland: Ugler hæklet af den søde Line, Pude, slange og and fra den søde Julie, desuden har mange flere ting som ikke lige er kommet på billederne. Det er altså bare vildt hyggeligt!
Ha en skøn fredag aften ( og den opmærksommme læser har nok lagt mærke til at der ikke gik måneder mellem de sidste to indlæg (Jubii!)

mandag den 20. maj 2013

Et lille pip herfra...

Ja tiden flyver afsted.
Overskuet til bloggen har ikke været der. Overskuet generelt har været meget lavt. Hele mit forår har været vanskeligt og præget af usikkerhed. Der er mange spørgsmål der trænger sig på og jeg kender pt ikke selv svarene. Jeg kan dog mærke at der er lysere tider på vej og overskuet vender stille og roligt tilbage.
Og det gør lysten til at hækle også. Jeg har lige hæklet dette par færdig og er meget vild med deres udtryk.
Jeg håber at jeg kan få lidt gang i bloggen igen. Jeg håber at der stadig er nogle der læser med derude?! Lykke

søndag den 17. februar 2013

Sprutter

Jeg har meldt mig hos Josefine Hun har taget et fantastisk initiativ og det ville jeg gerne støtte
jeg har hæklet spreutterne lidt pudsige og med små skønhedsfejl. Tænkte det var meget passende at alting ikke var perfekt, men okay alligevel. Håber at mine sprutter er med til at sprede glæde
Vinterferien har budt på seks dage alene med ungerne. Manden min var på fodboldtur med vennerne. Ja det er faktisk gået fint. Jeg har fået hæklet en del, men det er da også det eneste ud over ungerne og det praktiske der er blevet tid til. Jeg har blandt andet hæklet et betræk til en børneskammel til min venindes lille pige. Jeg synes den er blevet super sød. Skal snart igang med endnu en denne gang dog i drengefarver.

søndag den 3. februar 2013

Bytteri... Loving it!!!

Jeg har lavet endnu en skøn byttehandel med Julie Hun er super dygtig og vi nyder de ting vi har fra hendes hånd!
Jeg eller rettere Alma fik disse skønne sager. Og Julie fik den hæklet frøken fra tidligere! Alma er vild med hendes fugl (som hun hårdnakket kalder den. Omend vi alle prøver, at sige det er en and! Så nu er den døbt "Fugl") og huspude.
Jeg var naiv nok til at tro at puden kunne være min og stå i sofaen permanent! Men sådan mente den lille frøken Alma ikke det skulle være. Så vores kompromis blev at den skønne pude er Almas, og lige nu står i sofaen!!
Håber I får en skøn søndag derude i blogland. Lykke

mandag den 14. januar 2013

Hæklet frøken...

Så er det blevet til endnu en hæklet ting. Denne her er meget inspireret af hende her
Det er min del af en byttehandel med Julie
Julie har den hyggeligste blog. Så hvis I ikke allerede kender den, så kig forbi.

fredag den 28. december 2012

Georg og andre hæklerier

Disse to er blevet til i løbet af det sidste stykke tid. Jeg synes de er super skønne. Faktisk var den ene min andel i en byttehandel.
I kan måske se hvad min inspiration har været?!
Desuden er mange af julegaverne hjemmelavet. Og de er blevet godt modtaget. Hunden og doktorsættet er til en lille pige (hendes mor er dyrlæge!)
Jeg håber I alle har haft en fantastisk jul. Min har været skøn og afslappende. Ungerne har fået nogle dejlige pakker og der bliver leget hele tiden med dem. Nu ser jeg frem til at få pakket julepynten væk og at fejre nytår med gode venner.
Jeg har to nytårsforsæt i år. Det ene er af mere privat karakter og det skal jeg ikke kede jer voldsomt med. Det andet er bloggen, som jeg vil forsøge at være mere aktiv på!

fredag den 7. december 2012

DIY på katte til barnevognsophæng

Du skal bruge grå, råhvid og rød til at hækle kattene. Sort og rød broderigarn til ansigterne og lidt fyld.
Jeg har brugt en 2,5 nål
Katteopskrift
Krop
start med den råhvide farve. 3lm samles med en km
1. 6fm
2. 2fm i hver maske (12)
3. 1fm og 2fm i næste fortsæt 6 gange (18)
4. 2fm, 2fm i næste maske 6 gange (24)
5. 3fm, 2fm i næste maske 6 gange (30)
6-8. fm
skift til grå.
9. og 10. fm
Skift til hvid
11. fm
12. 3 fm og hækl 2fm sammen. Dette gøres 6 gange. (24)
13. Fm (24)
14. 2fm og hækl 2fm sammen. Dette gøres 6 gange (18)
15. og 16. Fm
17. 1fm og hækle 2. Dette gøres 6 gange. (12)
18. Fm
19. 1fm, 2 fm i næste. Dette gøres 6 gange. (18)
20. Fm
21.8fm, 2 fm i næste, 8fm og 2 fm i næste (20)
22-26. fm
Nu stoppes katten og der broderes ansigt inden der hækles videre!
27. Pres sammen og fyld ansigtet. Nu skal hovedet hækles sammen på følgende måde. 4 fm (hvor du hækler de to sider sammen, som du har presset sammen)lf og vend. Spring første m over, 3fm, lf og vend. Spring første m over 2fm. lf og vend. Spring første m over, 1 fm. Nu hækles der 3 km ned langs øret. Forsæt hvor du har nålen igennem begge sider 6fm, lm og vend. 3 fm, lf og vend. Første m springes over 2fm, lf og vend. spring første m over 1 fm. Hæft ende.
Hale
lav 16lf med den råhvide vend fm i anden m. fra nålen. 14 fm.
Hæft ender. Sy halen på kroppen!
Sløjfe
25 lm med den røde. Hæft ende og sæt støjfen på katten. Jeg syede et lille sting bagpå så den sad fast.
Der skal laves 4 katte
Tilsidst hækles en lang snor hvorpå man hækler kattene. Jeg gjorde det i ørene!
Jeg håber at opskriften er til at forstå. I må meget gerne skrives hvis der er noget der er uklart eller lignende. Det er min første nedskrevet opskrift!
God fredag! Lykke

tirsdag den 13. november 2012

Status brækket fod.

Okay så har jeg så været sygemeldt med en brækket fod i hvad der føles som en evighed. Og ja nogle ville måske sige fantastisk med lidt "ferie", men det føles ikke som ferie. Det føles som at være lidt holdt fanget i ens eget hjem. Jeg må sidde på sofaen store dele af dage. Men der er lys for enden, for på torsdag skal jeg til tjek! Fingers crossed. Og hvis alt går vel skal jeg påbegynde job fredag! Og jeg glæder mig!
Jeg har fået hæklet en del nu hvor enden er solidt plantet i sofaen. Nogle af tingene kan jeg først vise frem senere. (tror måske at nogle læser med her og trist at ødelægge overraskelsen!)
Sutte elefant til en dejlig dreng som lige er startet i vuggestue!
Adventspakkerne er for en gang skyld klaret i rigtig god tid. Alle er købt eller lavet og kun få er ikke pakket ind! (godt det er adventspakker! )
Ynglingsmadderne i en ny madkasse!
Og så lige dette års nissehue!
Alma gad ikke at blive fotograferet lige der, men man kan da se huen!
Lykke

tirsdag den 6. november 2012

Kattens også..

Jeg har slet ikke fået vist denne barnevognsrangle med katte. Jeg blev for lang tid siden spurgt om jeg ville lave sådan en til en lille pige. Og det ville jeg selvfølgelig gerne. Den var super hyggelig at sidde med. Kan godt lide udfordringen med at skulle lave noget uden opskrift.
Den blev godt modtaget godt af mor og den lille pige. Samtidig løste den et problem, jeg havde gået med et stykke tid. Havde nemlig for lang tid siden meldt mig til en udfordring, hvor man skulle glæde andre uventet. Og denne katteting blev så min lille gave til den lille pige med en lidt hård start på livet.
Jeg har lavet en DIY på kattene, som jeg vil vise her på bloggen i nærmeste fremtid.
Lykke

mandag den 29. oktober 2012

Hængepartier.... Give away

Et KÆMPE hængeparti er mange ting i mit liv pt. Flere ting skal gøres, ting skal sendes m.m. Til jer der venter på ting fra mig det er snart på vej!! Tak for jeres tålmodighed!
Og nu til vinderen af min giveaway. Det blev hende her
Send mig en mail (lykkehot@ofir.dk) med ønsker så kan vi aftale nærmere!
Har iøvrigt lavet en del kreative ting her på det sidste er nemlig pt sygemeldt med en brækket fod. Hold nu op hvor er det godt der er hæklerier og gode bøger, når man er bundet til sofaen!
Lykke

mandag den 27. august 2012

En hæklet herre..

For lidt siden meldte jeg mig hos Julie Processen har været super sjov. har sendt fotos frem og tilbage og nu er han færdig og snart på vej til sit nye hjem! Jeg er hjemme idag og tilbringer dagen på sofaen med ondt i halsen, feber hovedpine m.m. Rimelig belastende. Specielt når solen er fremme ! Godt man kan hækle og blogge imens man flyder på sofaen! Lykke

onsdag den 15. august 2012

GIVE AWAY!!!

Lige om lidt fylder jeg år og for et stykke tid siden fyldte bloggen 1 år. Og de to ting er da værd at fejre! Så derfor laver jeg en lille give away! Det der kan vindes er et glasbillede a la det Alma har på sit værelse!
Motivet kan være vinderens beslutning, så det passer til det værelse/ stue det skal hænge i! Reglerne er som de plejer at være: 1 lod for kommentar her på bloggen 2 lodder for kommentar og fast læser (gamle som nye) 3 lodder for kommentar, fast læser og linke til give away på egen blog! Håber I har lyst til at lege med! Vinderen trækkes den 8. september! Lykke

tirsdag den 14. august 2012

Gaveleg

For et stykke tid siden meldte jeg mig til en gaveleg her Og se lige hvilke fine ting jeg har fået med posten! Super skønt og mange ting man lige selv kan gå igang med! Tusinde tak for gaven! Og nu kommer det sjove. Du kan også være med! De første to der melder sig får en gave tilsendt af mig! Det eneste du så skal gøre er at sende en gave retur til mig og fortsætte legen på din egen blog. Så læg endelig en kommentar hvis du vil være med! Lykke

mandag den 13. august 2012

Endnu en hæklet ting og en pause..

Så er der endelig lidt pip fra mig igen! Jeg har holdt en tiltrængt pause, men har dog stadig fulgt med hos Jer andre!! Pausen har ikke været planlagt. Den ene dag har taget den anden og pludselig er 2 måneder gået. Jeg har faktisk heller ikke være specielt aktivt på den kreative front. Men denne trøje er det dog blevet til! Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Ja faktisk ikke meget andet end hverdag og ferietid! Med to børn, mand, hus og have er der jo nok at se til (rengøring, tøjvask, bleskift, madpakker m.m. Det kender i jo alle). Jeg føler nogle gange at min hverdag blot er det trivielle hverdagsliv. Og omend jeg elsker alle de valg der har ført mig til hvor jeg er i livet, er det også tiden til at se fremad føler jeg mod hvad er det næste. Måske er det fordi Alma er blevet større, måske er det fordi jeg om små tre år runder et skarpt hjørne, jeg ved det ikke men føler jeg er et sted hvor jeg skal se indad og finde ud af hvad jeg vil med den næste tid! Jeg elsker blogland, er vild med det positive, støttende og kreative der er fra alle sider. Et sted hvor man kommer væk fra de til tider store bunker tøjvask, nullermænd og kan fokusere på det kreative. Men samtidig har det i de sidste to måneder måske også virket mærkeligt at vise kun det kreative når det andet har fyldt mere: Mit dejlige hverdagskaos med sure pligter, skønne timer og kys og kram fra dem man elsker. Så måske skal bloggen også gennemgå en forvandling, nu må vi se. Men er ihvertfald tilbage og glæder mig til igen at være aktiv på bloggen! Tak til Jer der stadig er her!! Og tak fordi i læste dette1 Lykke

lørdag den 26. maj 2012

Blekage

Min tid i USA har gjort, at jeg er lidt vild med amerikanske traditioner, ting m.m. Så denne her blekage blev til, fordi endnu en lille verdensborger er kommet til verden.
Jeg elsker ideen! Bleer rullet og sat sammen med elastikker, kan skabe noget der er hyggeligt, pænt og brugbart!
Den lille ny skal hedde Alberte, så hendes navn skulle selvfølgelig hækles. Denne gang til en navnestreng.
Toppen af kagen er en body med jordbær fra Duns og en Cirkeline rangle.
Og her i færdig udgave med cellofan! Det gør da lige det sidste! (Albertes mor blev glad for kagen! Rart når man laver et stort stykke arbejde. Jeg synes jo hjemmegjorte gaver er fantastiske!) Rigtig god og solrig lørdag! Lykke

mandag den 14. maj 2012

Det seneste...

Jeg har igen været på glaskursus. Denne gang var det dog rent bestillingsarbejde! Denne abe er til en pige som elsker aber! håber den falder i god jord! jeg synes ihvertfald man bliver glad af at se på den!
Fuglen er til pigens mor! Denne gang har jeg prøvet at arbejde med mange lag i glasset, synes effekt er blevet god og glæder mig til at høre hvad modtageren siger! Mors dag igår var en super skøn dag! Amerikanske pandekager til morgenmad (det er det nye store hit her i huset hos den store!), fik en flot blomst til haven af ungerne! Glæder mig til at se når den springer ud! Vi var stort set ude i haven hele dagen. Fik sået solsikker, gulerødder m.m. (ja det er lidt sent men det er til ungernes have så det går nok!) Vi laver bål i haven til aftensmad! Hold nu op hvor ungerne elsker det! Ha en skøn dag! Lykke
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...