fredag den 30. december 2011

Smølfen..


Jeg har lavet denne lille rangle til en lille gut jeg kender. En lille gut som har fået en lidt hård start her i livet. Håber den bringer lidt glæde. Ved at hans mor vil synes den er super fin. Vi er nemlig begge enige om at smølfer er fantastiske. (Ideen fik jeg fra Laura!!!)
Anton fik den nye smølfefilm af julemanden, hold nu op hvor er den set en del gange. Men sjov er den og vi nyder den hver gang. Der er noget dejligt naivt og livsbekræftende ved de små blå...

Julen er vel overstået og imorgen står den på endnu en hyggelig aften.

Rigtig godt nytår til Jer der kigger med. Jeg er super glad for hver en kommentar.

Lykke

søndag den 25. december 2011

Og vinderen er..


Vinderen af min lille julegiveaway blev Ása med bloggen sunadottir. Og hun skrev følgende:

"Det kunne da være en rigtig god ekstra julegave :o) deltager med to lodder

Glædelig jul

Mvh Ása / sunadottir.blogspot.com "

Hvis du sender mig en mail (lykkehot@ofir.dk) med din adresse så skal jeg hurtigt sende juletræet til dig.

Tusinde tak til jer der ville lege med. Og rigtig glædelig jul.

Lykke

lørdag den 24. december 2011

I 11. time..

Kom jeg i mål med den sidste gave. Puttepigens hund, med taske, ben og skål..
Sød er den da. Opskriften er fra Crafty Anne.

Julekortene er skrevet og sendt (det er da okay at de er sendt igår!)

Værtindegaverne er lavet..

Så skulle alle ting vist være klar ti i aften...

Jeg trækker vinderen af min julegiveaway i aften. Så I kan stadig nå at være med!!

Lykke

mandag den 19. december 2011

Fordelen ved at ens...

5 årig står op meget tidligt (idag var kl. 5!), er at man når en del kreative ting. Således har jeg fået lavet de her to færdige imens det stadig er mørkt udenfor..

De er led af en byttehandel med en kollega. Men del har bare været lidt længe undervejs. En meget forstående kollega må man sige. De skal være til hendes to piger. Den ene lidt mere barnlig, da den store pige snart skal i skole... Synes selv de er blevet fine og er vild med farverne. Lige til at blive glad af.

Ellers står min dag på omsorgsdag, hvor superhelten skal ud og lege med en kammerat her i formiddag. Og eftermiddag med bagning igen. De småkager bliver godt nok spist meget hurtigt!!!

God mandag morgen til jer!

Lykke

søndag den 18. december 2011

Endnu en julegave...


Jeg har købt et sætterhus-kit af hende her
. Super nemt at gå til og kan stærkt anbefales!!! Jeg er selv meget tilfreds med resultatet.Gaven er til min venindes lille pige, håber de bliver glade for det.

Ellers er jeg næsten i mål med alle de hjemmegjorte gaver, men kan desværre ikke vise resultater frem her på siden, tror nemlig nogle af modtagerne kigger med!!

Lykke

lørdag den 17. december 2011

Julegiveaway!!!


En lille julegiveaway fra min side. Dette lille glasjuletræ kan I vinde. Tænker træet kunne hænge på juletræet med eller uden bånd, (synes selv det er hyggeligt uden).
Jeg har også brugt dem til pynt på pakkerne i år.



Reglerne som følger:
1 lod: En kommentar på bloggen.
2 lodder: kommentar + fast læser herinde (gælder både nye og gamle)
3 lodder: kommentar + fast læser + link til give away'en på din egen blog.(lån gerne billeder)

Jeg trækker vinderen den 24. december. Håber mange vil lege med!

Jeg håber mange vil lege med..

Lykke

mandag den 12. december 2011

Andrea kage..


Andreakage til min nieces 2 års fødselsdag - tjek
Alle adventspakker købt eller lavet - tjek
Julegaver - langt fra tjek
Syede 15 luciakjolen med 39 små hæklede guldhjerte til børnehaven - tjek
Hjemmegjorte gaver med ungerne -tjek
Maveinfluenca igen - tjek

Hæklet bilrangle til min venindes nyfødte søn - Tjek
Skrive julekort - langt fra tjek

Ja forberedelserne til jul er godt i gang men som alle andre er jeg langt fra færdig! Men efter endt luciakjole - nightmare er jeg igen ved godt mod og klar til de næste kreative udfordringer.
Forhåbentlig kan jeg vise resultater i de kommende dage....

Jeg elsker blogland her i december helt vildt. Det er altid fantastisk at se hvad der laves hos de forskellige, men her op til jul er det mega hyggeligt at surfe rundt i hvad I andre har gang i. Jeg er jo meget vild med jul. Normalt køber jeg mig fattig i blade for at finde inspiration, men har i år ikke købt et eneste. Så tak til blogland for alle de penge jeg har sparet på den konto....

tirsdag den 6. december 2011

Lidt mere fra min hånd..


Et par små vaser er det da blevet til. Men ellers går tiden meget med syge børn, hverdag, små juleforberedelser og mange fødselsdage i december. Tiden går bare super stærkt og bloggen bliver lidt nedprioriteret, men jeg læser med hos Jer andre. Og regner med give away her på siden meget snart...

Lykke

fredag den 2. december 2011

Så kan jeg endelig løfte sløret..

Til et par puder jeg har hygget mig med at lave det sidste stykke tid....
Puderne er en gave til min venindes lækre unger som fylder et år imorgen. Gaven er nu afleveret og faldt i god jord. Så I kan endelig se dem. Synes de er blevet super skønne og hyggelige..

Weekenden skal bruges på julerier med ungerne. Der skal bages, rulles havregrynskugler og produceres julegaver. Hvad skal jeres gå med? Kan se at juleforberedelserne er igang rundt omkring.

Lykke
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...