lørdag den 26. maj 2012

Blekage

Min tid i USA har gjort, at jeg er lidt vild med amerikanske traditioner, ting m.m. Så denne her blekage blev til, fordi endnu en lille verdensborger er kommet til verden.
Jeg elsker ideen! Bleer rullet og sat sammen med elastikker, kan skabe noget der er hyggeligt, pænt og brugbart!
Den lille ny skal hedde Alberte, så hendes navn skulle selvfølgelig hækles. Denne gang til en navnestreng.
Toppen af kagen er en body med jordbær fra Duns og en Cirkeline rangle.
Og her i færdig udgave med cellofan! Det gør da lige det sidste! (Albertes mor blev glad for kagen! Rart når man laver et stort stykke arbejde. Jeg synes jo hjemmegjorte gaver er fantastiske!) Rigtig god og solrig lørdag! Lykke

mandag den 14. maj 2012

Det seneste...

Jeg har igen været på glaskursus. Denne gang var det dog rent bestillingsarbejde! Denne abe er til en pige som elsker aber! håber den falder i god jord! jeg synes ihvertfald man bliver glad af at se på den!
Fuglen er til pigens mor! Denne gang har jeg prøvet at arbejde med mange lag i glasset, synes effekt er blevet god og glæder mig til at høre hvad modtageren siger! Mors dag igår var en super skøn dag! Amerikanske pandekager til morgenmad (det er det nye store hit her i huset hos den store!), fik en flot blomst til haven af ungerne! Glæder mig til at se når den springer ud! Vi var stort set ude i haven hele dagen. Fik sået solsikker, gulerødder m.m. (ja det er lidt sent men det er til ungernes have så det går nok!) Vi laver bål i haven til aftensmad! Hold nu op hvor ungerne elsker det! Ha en skøn dag! Lykke

søndag den 13. maj 2012

Anna er flyttet ind! Igår fyldte Alma 2 år (hold nu op hvor tiden går). I den anledning havde vi købt Anna til hende.
Anna var en stor succes! Man kan putte hende, give hende sutflaske og skifte tøj på hende!
Jeg har godt nok hygget mig med at lave tøj til Anna! Sengen har jeg for lang tid siden fundet på et loppemarkedet, Så den har fået noget solgul maling og tapet fra Ferm Living! Den er så fin at se på og man kan ikke andet end blive glad over alle farverne!
Hun havde en super dejlig dag. Vi havde inviteret familien til brunch. Det var super hyggeligt og hun fik mange gode gaver : Klaver i rødt træ fra Vilac, Løbecykel i rød fra Puky, Sebra uglepude, sebra kasser til alle smølferne, prinsesselego, bøger m.m. Tusinde tak for alle de fine gaver! Inden gæster gik hjem igen fik vi lagkage med chokoladeknapper som pynt (mums)! Alma ville nu helst spise pynten! Til aftensmad gik farmand i køkkenet og lavede pizza! Så er det vist svært at ønske sig meget andet når man er en lille pige på to år. Det er jo et stykke tid siden jeg har været aktiv på bloggen. Jeg har dog stadig fået lavet noget kreativt! Blandt andet disse to covers til Iphone ( og ja nu har jeg også fået en Iphone!)
Ha en skøn søndag! Lykke
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...