Viser opslag med etiketten Glæde tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Glæde tanker. Vis alle opslag

fredag den 28. december 2012

Georg og andre hæklerier

Disse to er blevet til i løbet af det sidste stykke tid. Jeg synes de er super skønne. Faktisk var den ene min andel i en byttehandel.
I kan måske se hvad min inspiration har været?!
Desuden er mange af julegaverne hjemmelavet. Og de er blevet godt modtaget. Hunden og doktorsættet er til en lille pige (hendes mor er dyrlæge!)
Jeg håber I alle har haft en fantastisk jul. Min har været skøn og afslappende. Ungerne har fået nogle dejlige pakker og der bliver leget hele tiden med dem. Nu ser jeg frem til at få pakket julepynten væk og at fejre nytår med gode venner.
Jeg har to nytårsforsæt i år. Det ene er af mere privat karakter og det skal jeg ikke kede jer voldsomt med. Det andet er bloggen, som jeg vil forsøge at være mere aktiv på!

mandag den 13. august 2012

Endnu en hæklet ting og en pause..

Så er der endelig lidt pip fra mig igen! Jeg har holdt en tiltrængt pause, men har dog stadig fulgt med hos Jer andre!! Pausen har ikke været planlagt. Den ene dag har taget den anden og pludselig er 2 måneder gået. Jeg har faktisk heller ikke være specielt aktivt på den kreative front. Men denne trøje er det dog blevet til! Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Ja faktisk ikke meget andet end hverdag og ferietid! Med to børn, mand, hus og have er der jo nok at se til (rengøring, tøjvask, bleskift, madpakker m.m. Det kender i jo alle). Jeg føler nogle gange at min hverdag blot er det trivielle hverdagsliv. Og omend jeg elsker alle de valg der har ført mig til hvor jeg er i livet, er det også tiden til at se fremad føler jeg mod hvad er det næste. Måske er det fordi Alma er blevet større, måske er det fordi jeg om små tre år runder et skarpt hjørne, jeg ved det ikke men føler jeg er et sted hvor jeg skal se indad og finde ud af hvad jeg vil med den næste tid! Jeg elsker blogland, er vild med det positive, støttende og kreative der er fra alle sider. Et sted hvor man kommer væk fra de til tider store bunker tøjvask, nullermænd og kan fokusere på det kreative. Men samtidig har det i de sidste to måneder måske også virket mærkeligt at vise kun det kreative når det andet har fyldt mere: Mit dejlige hverdagskaos med sure pligter, skønne timer og kys og kram fra dem man elsker. Så måske skal bloggen også gennemgå en forvandling, nu må vi se. Men er ihvertfald tilbage og glæder mig til igen at være aktiv på bloggen! Tak til Jer der stadig er her!! Og tak fordi i læste dette1 Lykke
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...