søndag den 31. juli 2011

En super dag..

Igår var bare en super dag. Længe havde jeg planlagt surprice herre-grill-fødselsdagsfest for Handymanden. Han blev virkelig overrasket og glad. Skønt. Imens han hyggede med gutterne, var ungerne og jeg til hygge hos en god veninde med to drenge. Så dejligt at ungerne løb, gravede, kravlede m.m alt imens mødrene snakkede og drak kaffe. Og igår var også en skøn dag fordi jeg blev færdig med min bænk.


Og så blev jeg færdig med denne vest i den skønneste orange farve til min dejlige niece. Håber at hun bliver glad for den. Ellers bliver hendes mor ihvertfald..


Så igår var en rigtig dejlig dag. Hvordan var Jeres?

Lykke

lørdag den 30. juli 2011

Stuen i billeder..

Så er der billeder af stuen. Jeg mangler at male lampen over spiseborden den skal være sort og få malet tallerkenrækken. Har bestilt nogle puder til sofaen i retrostoffer med smølfer... Men så er det vist også det for nu..


Jeg er super glad for resultatet. Og det er så skønt at ungernes legetøj er grmt bag døren, hvilket betyder at om aften er det lidt børnefrizone...

Lykke

fredag den 29. juli 2011

Og så lige et projekt mere...


Jeg havde helt glemt at jeg havde denne tallerkenrække på loftet. Den kan blive rigtig fin i stuen. Så jeg er gået i gang med at få alt malingen af.. Det er et meget stort projekt for der er mange lag maling. Og så skal den males lyseblå (handymandens valg . tror han mener at der er farver nok i stuen så nu begrænser vi nye farver..)når jeg er færdig.. Det sjove er at denne her tallerkenrække faktisk en gang var lyseblå, hvilket man kan se under de mange lag maling. Så mon ikke den bliver tilfreds med at få en velkendt farve igen.


Så får I lige et foto af spisebordsstolene før og efter i samme foto. Det er vist unødvindigt at sige at det i midten er før.....

Og så her fredag aften vil jeg da lige dele en lille historie med Jer:
Idag var ungerne og jeg en tur i byen, der var sat en hoppeborg op på torvet til alle byens unger. Den skulle selvfølgelig prøves. På vej hjem igen skulle vi bare et lille smut i Fætter BR. Jer med unger derude ved lige hvordan sådan en tur kan og må gå. Superhelten får beskeden om at vi ingenting skal have men kun kigger. "Ja det skal jeg heller ikke mor.." Men jeg ved jo godt at det nok skal ændrer sig når vi står foran cowboylegetøjet ( det er nemlig det helt store i øjeblikket for Anton!) Og ganske rigtigt meget hurtigt kaster han sin kærlighed på en pistol ( eller seksløber som de hedder her i huset efter mange timer med lucky luke).
"Mor skal vi ikke købe den?!" og så begynder forhandlingerne.... Men mor står fast. Overskuddet er i top og selvfølgelig skal han ikke have den idag for det er ikke aftalen.. Efter megen frem og tilbare forlader vi BR med Antons ord "mor hvor er du bare streng!" På vej ned til bilen fortsætter snakken, jeg fortæller ham at vi ikke skal købe noget idag og at jeg ikke har tænkt mig at købe en pistol, som han allerede har. Det er tydeligt at han har overgivet sig og forstået mit budskab på det tidspunkt, og han er noget mut for en kort stund, hvorefter han kigger på mig med meget store dådyrøjne og siger: "mor jeg tror det eneste der kan muntrer mig op nu er at købe den seksløber!" Og der var det at mit moderhjerte blev endnu større og jeg var lige ved at vende om og købe den pistol. Men fornuften tog over idag. Men hold op hvor er de lækre de kære børn..

God fredag til alle.

Lykke

torsdag den 28. juli 2011

I skal lige se... og TA DA næsten....


I skal lige se hvordan de lilla kasser kom til at se ud. Bogkassen og den ene sætterkasse er til Almas værelse og den anden sætterkasse er til min lille niece. De er blevet super fine synes jeg.. Glæder mig til at se det oppe at hænge..

Jeg har klaret mine ting på min TO Do liste. Men har ikke fået taget fotos af det hele. Dagen idag er bare gået super stærkt og så blev det for mørkt til gode fotos, så dem må i få imorgen. Men her er et par af Antons A, som han er super glad for ( og Alma er også men hun putter det selvfølgelig i munden og det er slet ikke okay for Anton.. Forståeligt nok, så en lidt hård dag at være storebror idag)


Og så vandt jeg jo en give away hos Bella og bror. Billedet var gået i stykker da det ankom. Postdanmark havde ikke behandlet det super godt. Men en ny rammer og så er det så godt som nyt..


Super fint og Anton er mega glad for det.. Så endnu en gang tusinde tak for det!!

Lykke

onsdag den 27. juli 2011

Okay det her er ingen madblog..


Og det bliver det bestemt heller ikke. Men ville lige dele min absolut ynglings grill-menu-ret. Spareribs med varm grillede grøntsager og mozzarella ost og så selvfølgelig et glas rødvin. Mums..

Det er super nemt og rimeligt hurtigt og smager himmelsk (hvis du spøger mig)

Grillede grøntsager med mozzarella.

1 squash
2 peberfrugter
3 mellemstore løg
1 lille bakke champignoner
4 mozzarella
olie, salt og peber

Alle grøntsager skæres i mellemstore sykker (så store at de ikke falder igennem grillristen)
Grøntsagerne puttes i en skål og blandes med en smule olie.
Alle grøntsagerne puttes på grillen og grilles til de er gemmestegte.
Imens handymanden vender grøntsagerne jævnligt :-)
Skæres osten ud i mundstore stykker.
Når grøntsagerne er færdige puttes de i et fad eller skål. Mozarella, salt, peber og en smule olivenolie blandes i.

God fornøjelse..

Og bare rolig imorgen kommer der igen kreative indslag, det er jo tid til TA DA..

Lykke

tirsdag den 26. juli 2011

Loppefund..


Var lige forbi den lokale genbrugsbiks. Plejer egentlig bare at kigge men idag røg der noget med hjem. Dette fine sommersæt. Et par super fine tynde bukser og en hjemmestrikket trøje.
Putten kan sagtens passe det var lidt et sats fordi der jo ikke er størrelse i hjemmegjort ting :-)´

Trøjen er virkelig fin og tror den kunne gå hen og blive en af favoriterne..


Ja og så fik jeg begge dele til den nette sum af 33 kr. Så kan man da være med allesammen..

God aften til alle.

Lykke

Jeg er vist ikke til at stoppe..

Med alt det maleri.. Jeg maler stort set et eller andet hver dag. Og synes stadig det er mega hyggeligt. Og nu hvor vejret her på Lolland er godt, kan jeg jo stå ude.. Skønt.

I øjeblikket er det to sætterkasser, 2 bogkasser og en lille bænk til gangen..

Og imens jeg maler gør handymanden værkstedet klart til nye projekter. Han smider ud og omrokerer så han er klar når jeg siger: " skat kan du ikke lige...". Jeg sætter sådan pris på at have en mand der kan finde ud af at bruge sine hænder. Det gør det virkelig noget nemmere at være mig, for jeg får i perioder mange ideer om hvordan tingene nu kunne være.... Synes lige i skulle se et foto af den orden han skaber...

Sådan en orden får jeg aldrig i min kreating.. Det virker simpelthen ikke for mig. Men han trives med det. MÅske er det en af grundene til at vi passer godt sammen...


Og så nyder jeg ferie, vi har stadig tre uger tilbage.. Det er skønt at være ansat på en skole...

Lykke

søndag den 24. juli 2011

Jeg fik en idé..

Jeg fik en idé til en pude for et stykke tid siden. Og nu er den lavet fordi en lille pige jeg kender skal have gjort noget ved hendes værelse. Håber at puden bliver en succes, men er ret sikker på at hendes mor er vild med den.. Hun har nemlig været min inspiration til den..


Jeg kalder den "Owl in love", og så er jeg ret sikker på at modtageren ikke er i tvivl om hvor puden skal bo.... :-)

Lykke

Mit nye favoritsted..


Jeg har planlagt meget længe, forberedt små detaljer, pakket ned, malet, indrettet, sorteret og nu er mit kreahjørne langt om længe på plads. Tror jeg vil hygge mig mange timer her. Elsker mit nye skrivebord... Og så har jeg to nye kurve med alle mine projekter. Og samtidig har jeg besluttet at jeg ikke må købe nye kreating til nye projekter før jeg tømmer ud i de projekter jeg har gang i. Det tror jeg kommer til at være en god løsning for mig, for der kan jo sagtens være top på en kurv...

God søndag aften til Jer!

Lykke

lørdag den 23. juli 2011

Man tager..

Et billigt og rimeligt neutral sæt tøj..

Og sætter lidt ugle lir på. Og voila er sættet super lækkert.


Et hæklet uglemærke udfra denne DIY.

Og en strygemærke fra den fantastiske Jane

Håber min veninde som skal have en lille pige i oktober bliver glad for det..


Var selvfølgelig nødt til at lave et sæt til puttepige også.



Jeg er ihvertfald vild med det. Og stod og tænkte at hvor er det hyggeligt med de helt små sæt tøj... Ikke at jeg går med tankerne om et barn mere men hyggeligt er det da.

Lykke

fredag den 22. juli 2011

Stemningsbilleder fra stuen..


Et hjørne i stuen. Handymanden min har selv gjort lamperne efter mine ønsker. De er blevet rigtig fine. Og en sjov detalje er at de lå på loftet da jeg flyttede ind, så de er måske lige så gamle som huset.. Vores loft har ihvertfald gemt på en del skatte... Roserne er en gave fra Handymanden fordi vi lige har haft 5 års bryllupsdag..


Hjørneskabet som er et arvestykke fra ungernes Oldefar, det har selvfølgelig fået en tur med malerpenslen, indeni har jeg beklædt det med tapet som også er i stuen. Super fint og mandens nye barskab. Det er hyggeligt for ham at skabet er fyldt med glas fra hans morfar..
Den hæklet pude er kommet i sofaen. Er ikke helt tilfreds, men okay..

Og til sidst foto af min billedvæg i stuen. Der mangler stadig fotos m.m. Men fint bliver det...

Lykke

torsdag den 21. juli 2011

Næste uges To DO..

Jeg tror at jeg tager en uge mere med To Do. Jeg har stadig så mange skønne projekter jeg vil i gang med.. Og at skrive det her på bloggen gør at jeg skal sorterer i alle ideerne og ha styr på hvilke ting der skal prioriteres i denne uge..

1. Fortsætte med indretningen af stuen.
2. Male og ombetrække spisebordsstole.
3. Male spisebord.
4. Indrette kreahjørne
5. Hækle et stort A til Superhelten (hvilket han har givet udtryk for at han ønsker sig u et stykke tid)

Imorgen får i forhåbentligt fotos af flere deltaljer fra stuen. Lige nu skal jeg bare i seng efter en meeeget lang dag, men en dejlig dag. Superhelten er hos hans Gudfar og hygger super meget (får løbende fotos m.m.), puttepigen og jeg har været på bytur og shoppet lidt til den nye stue, desuden har jeg malet et skrivebord i en fantastisk lilla, og vi har ordnet gulvet. Glæder mig til at vise Jer det hele, men lige nu er jeg så
træt og min seng kalder rigtig meget på mig...

Sov godt!

Lykke

Torsdags TA DA...


Så er jeg klar til at vise noget af sidste uges hårde arbejde frem... Har fået hæklet navnerækken færdig. Den er da for skøn hvis du spørger mig :-)

Har også fået hæklet og syet den runde pude færdig, men den får I fotos af senere den er nemlig i en pose nederst i alt rodet i vores gang.. Og grunden til rodet er dette..


Vi har slebet gulv. Hold nu op et arbejde og ikke mindst oprydning efterfølgende. Det tog lidt længere tid end beregnet.. Så har ikke fået behandlet det endnu og kan derfor ikke vise indretningen af stuen frem for den har jeg ikke nået endnu.

Min stue ser sådan ud indtil videre..

Jeg er så vild med vores væg med tapet og selvom handymanden ikke var helt med på ideen fra starten, synes han også nu det er flot..
Den anden ende af stuen ser også lidt møbellforladt ud...

I aften får i flere fotos af stuen forhåbentligt her med lidt mere indretning....

Og tror også jeg kører endnu en uge med TO Do og Ta Da, for hold da op jeg når en bunke når jeg har en liste jeg skal nå...

God dag til alle!!

Lykke

mandag den 18. juli 2011

Næsten færdig og så alligevel..

Vi er næsten færdig med stuen, men så alligevel ikke. Men det kender de fleste der er gået i gang med gør det selv..

Vi er næsten færdig med at sætte tapet på endevæggen. Det er lidt noget andet tapet end først antaget. Men synes det bliver spændende og flot..












Et møbel er helt færdigt og sat på. Er vild med den lyseblå farve...













Og så er jeg næsten færdig med en af To do´erne. Nemlig hæklet navn til ophæng. Mangler kun et bogstav. Jeg er godt tilfreds med resultatet. Håber modtageren også bliver det..




Så det dårlige vejr bliver brugt uden at være trist over manglende sommer.. Men regner stærkt med sommeren kommer når stuen er færdig og tiden er til at komme ud i haven..

God aften.

Lykke

fredag den 15. juli 2011

Ta da og en fin gave..


Sutteelefanten blev egentlig færdig igår men så gik der maling af paneler i den.. Men her er den og håber at den lille dreng der skal have den bliver glad for den..

Igår fik jeg (eller rettere sagt Alma fik) en fin gave fra Line

Super fin og Alma er vild med den (og det er hendes mor også..). Tusinde tak for den fine gave.

Og så vil jeg fortsætte To Do og Ta Da her på bloggen endnu en uge. Så næste uges projekter er:

1. Færdiggøre den runde hæklede pude.
2. Sætte tapet på endevæggen i stuen.
3. Gøre stuen færdig og indrette.
4. Hækle små bogstaver til dørophæng.

En dejlig liste og glæder mig til at komme igang..

Lykke

torsdag den 14. juli 2011

TA DA!!!!!

Denne uge har jeg nået super meget. Min to do var male loft og vægge i stuen plus male de møbler der trængte til en sign up..

Tjek Tjek Tjek

Lofterne og væggene er malet.. og er godt i gang med møbler. Det er blevet til et hvidt bord, et hjørneskab i sort (underdelen), en ølkasse i hvid og et skab til at hænge i lyseblåt..


Jeg kan desværre ikke vise foto af det hele, fordi møblerne står på rad i garagen og venter på at komme på plads, men det sker først når gulvet i stuen er slebet af og behandlet...

Men en væg i stuen er færdig. Den vigtigste hvis du spørger Handymanden og Superhelten..


Så havde jeg Janes fine ugle på TO Do listen - Tjek.


Og så den sidste to do som var et hængeparti - færdiggøre endnu en sutteelefant. Mangler lige at sy ører og hovedet på kroppen, så det foto får i senere...

Jeg er bare så tilfreds med resultaterne og har tænkt at skrive min egen lille liste senere i dag.. Så håber jeg at Mette fortsætter efter ferien..

Vi skrives ved om et par timer...

Lykke
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...