tirsdag den 13. november 2012
Status brækket fod.
Okay så har jeg så været sygemeldt med en brækket fod i hvad der føles som en evighed. Og ja nogle ville måske sige fantastisk med lidt "ferie", men det føles ikke som ferie. Det føles som at være lidt holdt fanget i ens eget hjem. Jeg må sidde på sofaen store dele af dage.
Men der er lys for enden, for på torsdag skal jeg til tjek! Fingers crossed. Og hvis alt går vel skal jeg påbegynde job fredag! Og jeg glæder mig!
Jeg har fået hæklet en del nu hvor enden er solidt plantet i sofaen. Nogle af tingene kan jeg først vise frem senere. (tror måske at nogle læser med her og trist at ødelægge overraskelsen!)
Sutte elefant til en dejlig dreng som lige er startet i vuggestue!
Adventspakkerne er for en gang skyld klaret i rigtig god tid. Alle er købt eller lavet og kun få er ikke pakket ind! (godt det er adventspakker! )
Ynglingsmadderne i en ny madkasse!
Og så lige dette års nissehue!
Alma gad ikke at blive fotograferet lige der, men man kan da se huen!
Lykke
tirsdag den 6. november 2012
Kattens også..
Jeg har slet ikke fået vist denne barnevognsrangle med katte. Jeg blev for lang tid siden spurgt om jeg ville lave sådan en til en lille pige. Og det ville jeg selvfølgelig gerne. Den var super hyggelig at sidde med. Kan godt lide udfordringen med at skulle lave noget uden opskrift.
Den blev godt modtaget godt af mor og den lille pige. Samtidig løste den et problem, jeg havde gået med et stykke tid. Havde nemlig for lang tid siden meldt mig til en udfordring, hvor man skulle glæde andre uventet. Og denne katteting blev så min lille gave til den lille pige med en lidt hård start på livet.
Jeg har lavet en DIY på kattene, som jeg vil vise her på bloggen i nærmeste fremtid.
Lykke
mandag den 29. oktober 2012
Hængepartier.... Give away
Et KÆMPE hængeparti er mange ting i mit liv pt. Flere ting skal gøres, ting skal sendes m.m. Til jer der venter på ting fra mig det er snart på vej!! Tak for jeres tålmodighed!
Og nu til vinderen af min giveaway. Det blev hende her
Send mig en mail (lykkehot@ofir.dk) med ønsker så kan vi aftale nærmere!
Har iøvrigt lavet en del kreative ting her på det sidste er nemlig pt sygemeldt med en brækket fod. Hold nu op hvor er det godt der er hæklerier og gode bøger, når man er bundet til sofaen!
Lykke
mandag den 27. august 2012
En hæklet herre..
For lidt siden meldte jeg mig hos Julie
Processen har været super sjov. har sendt fotos frem og tilbage og nu er han færdig og snart på vej til sit nye hjem!
Jeg er hjemme idag og tilbringer dagen på sofaen med ondt i halsen, feber hovedpine m.m. Rimelig belastende. Specielt når solen er fremme ! Godt man kan hækle og blogge imens man flyder på sofaen!
Lykke
onsdag den 15. august 2012
GIVE AWAY!!!
Lige om lidt fylder jeg år og for et stykke tid siden fyldte bloggen 1 år. Og de to ting er da værd at fejre! Så derfor laver jeg en lille give away!
Det der kan vindes er et glasbillede a la det Alma har på sit værelse!
Motivet kan være vinderens beslutning, så det passer til det værelse/ stue det skal hænge i!
Reglerne er som de plejer at være:
1 lod for kommentar her på bloggen
2 lodder for kommentar og fast læser (gamle som nye)
3 lodder for kommentar, fast læser og linke til give away på egen blog!
Håber I har lyst til at lege med!
Vinderen trækkes den 8. september!
Lykke
tirsdag den 14. august 2012
Gaveleg
For et stykke tid siden meldte jeg mig til en gaveleg her
Og se lige hvilke fine ting jeg har fået med posten! Super skønt og mange ting man lige selv kan gå igang med! Tusinde tak for gaven!
Og nu kommer det sjove. Du kan også være med! De første to der melder sig får en gave tilsendt af mig! Det eneste du så skal gøre er at sende en gave retur til mig og fortsætte legen på din egen blog. Så læg endelig en kommentar hvis du vil være med!
Lykke
mandag den 13. august 2012
Endnu en hæklet ting og en pause..
Så er der endelig lidt pip fra mig igen! Jeg har holdt en tiltrængt pause, men har dog stadig fulgt med hos Jer andre!! Pausen har ikke været planlagt. Den ene dag har taget den anden og pludselig er 2 måneder gået. Jeg har faktisk heller ikke være specielt aktivt på den kreative front. Men denne trøje er det dog blevet til!
Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Ja faktisk ikke meget andet end hverdag og ferietid! Med to børn, mand, hus og have er der jo nok at se til (rengøring, tøjvask, bleskift, madpakker m.m. Det kender i jo alle). Jeg føler nogle gange at min hverdag blot er det trivielle hverdagsliv. Og omend jeg elsker alle de valg der har ført mig til hvor jeg er i livet, er det også tiden til at se fremad føler jeg mod hvad er det næste. Måske er det fordi Alma er blevet større, måske er det fordi jeg om små tre år runder et skarpt hjørne, jeg ved det ikke men føler jeg er et sted hvor jeg skal se indad og finde ud af hvad jeg vil med den næste tid! Jeg elsker blogland, er vild med det positive, støttende og kreative der er fra alle sider. Et sted hvor man kommer væk fra de til tider store bunker tøjvask, nullermænd og kan fokusere på det kreative. Men samtidig har det i de sidste to måneder måske også virket mærkeligt at vise kun det kreative når det andet har fyldt mere: Mit dejlige hverdagskaos med sure pligter, skønne timer og kys og kram fra dem man elsker. Så måske skal bloggen også gennemgå en forvandling, nu må vi se. Men er ihvertfald tilbage og glæder mig til igen at være aktiv på bloggen! Tak til Jer der stadig er her!! Og tak fordi i læste dette1
Lykke
Abonner på:
Opslag (Atom)