fredag den 29. juli 2011

Og så lige et projekt mere...


Jeg havde helt glemt at jeg havde denne tallerkenrække på loftet. Den kan blive rigtig fin i stuen. Så jeg er gået i gang med at få alt malingen af.. Det er et meget stort projekt for der er mange lag maling. Og så skal den males lyseblå (handymandens valg . tror han mener at der er farver nok i stuen så nu begrænser vi nye farver..)når jeg er færdig.. Det sjove er at denne her tallerkenrække faktisk en gang var lyseblå, hvilket man kan se under de mange lag maling. Så mon ikke den bliver tilfreds med at få en velkendt farve igen.


Så får I lige et foto af spisebordsstolene før og efter i samme foto. Det er vist unødvindigt at sige at det i midten er før.....

Og så her fredag aften vil jeg da lige dele en lille historie med Jer:
Idag var ungerne og jeg en tur i byen, der var sat en hoppeborg op på torvet til alle byens unger. Den skulle selvfølgelig prøves. På vej hjem igen skulle vi bare et lille smut i Fætter BR. Jer med unger derude ved lige hvordan sådan en tur kan og må gå. Superhelten får beskeden om at vi ingenting skal have men kun kigger. "Ja det skal jeg heller ikke mor.." Men jeg ved jo godt at det nok skal ændrer sig når vi står foran cowboylegetøjet ( det er nemlig det helt store i øjeblikket for Anton!) Og ganske rigtigt meget hurtigt kaster han sin kærlighed på en pistol ( eller seksløber som de hedder her i huset efter mange timer med lucky luke).
"Mor skal vi ikke købe den?!" og så begynder forhandlingerne.... Men mor står fast. Overskuddet er i top og selvfølgelig skal han ikke have den idag for det er ikke aftalen.. Efter megen frem og tilbare forlader vi BR med Antons ord "mor hvor er du bare streng!" På vej ned til bilen fortsætter snakken, jeg fortæller ham at vi ikke skal købe noget idag og at jeg ikke har tænkt mig at købe en pistol, som han allerede har. Det er tydeligt at han har overgivet sig og forstået mit budskab på det tidspunkt, og han er noget mut for en kort stund, hvorefter han kigger på mig med meget store dådyrøjne og siger: "mor jeg tror det eneste der kan muntrer mig op nu er at købe den seksløber!" Og der var det at mit moderhjerte blev endnu større og jeg var lige ved at vende om og købe den pistol. Men fornuften tog over idag. Men hold op hvor er de lækre de kære børn..

God fredag til alle.

Lykke

7 kommentarer:

  1. gnæk, gnæk, den er en af de gode, gad vide hvor lang tid der går inden han ejer den ? ;O)
    Jeg kan også en god en fra Amalie. Hun var i bad og spurgte om jeg ville hjælpe hende, det ville jeg gerne hvis hun ville samarbejde (hun havde været lidt i den anden retning tidligere) Det ville hun. Jeg spurgte om hun vidste hvad det betød? "Ja, det når det går efter din næse" ... ups :O)

    SvarSlet
  2. HelleJescika:
    Den historie fik da også smilet frem her.. <en klog ung dame du ikke kan skjule meget for! Jeg tror faktisk ikke der går længe inden pistolen er hans, han ere nemlig rimelig snu.. Han er begyndt at bearbejde farmand, for man skal da have to pistoler, det har alle rigtige cowboys. Og strategien er ændret for nu er det en klar nødvendighed med den.. JA ja de kære børn..

    SvarSlet
  3. Jeg synes du er sej.. Sagt af mig som både er mor - men også pædagog...(Og jeg kan blive temmelig pædagogisk, sagt med et glimt i øjet)
    KH Iben

    SvarSlet
  4. Hej Iben.
    Jeg er selv pædagog så ved hvad du mener når du siger en tand for pædagogisk..

    Lykke

    SvarSlet
  5. Hvor er stolene blevet fine.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle skønne billeder, og hvor er stolene dog bare blevet smukke.. Dit kreahjørne er altså simpelthen bare også så fint :-)

    Jeg har sendt givet dig en blog award, håber du vil tage imod den :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...