onsdag den 22. juni 2011

Færdig og pakket..


Så er der hæklet tre små ranker med vimpler. 2 til superheltens stuepædagoger i børnehaven, 1 til puttepigens dagplejer. Der er indkøbt 3 plader af min nye favoritchokolade, mørk med brombær.(har du ikke prøvet den endnu så skynd dig.. Den er super god!) Og nu er tingene pakket pænt ind og klar til at blive afleveret imorgen. Anledningen er ingen anden end at det snart er sommer og at VI er super glade for den omsorg de tre skønne kvinder giver vores børn hver dag.

På fredag starter ungernes og min sommerferie. Den er længe ventet og jeg glæder mig. Samtidig er det den sidste dag på mit nuværende arbejde, da jeg overflyttes til en anden skole efter sommerferien. Jeg skal sige farvel til mange gode kollegaer, hvilket selvfølgelig er vemodigt. Og fredag drager vi mod Nordjylland hvor jeg skal tilbringe 1 uge i Vigsøe. Det er en tilbagevendende begivenhed hvert år og har er en uge fyldt med hygge, kærlighed, familie, oplevelser m.m.. På vejen frem mod Vigsøe har vi et par stop undervejs, har lavet en byttehandel med Jane og skal afhente et fantastisk dukkehus lavet af Pia. Ved ikke hvad ungerne siger til turen og Handymanden ender måske med at blive irriteret. Men jeg glæder mig til at få lækkerier fra blogland hjem.... Er der nogen bedre måde at starte sommerferien på?

Men imorgen er endnu en dag og jeg må væbne mig med tålmodighed lidt endnu inden det bliver sommerferie..

God aften og velkommen til nye. Dejligt I vil følge med...

Lykke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...